26 lines
1.5 KiB
Markdown
26 lines
1.5 KiB
Markdown
# Orange pasta med en enkelt tomat
|
|
|
|
*Oprindelig dato: 2013*
|
|
|
|
## Ingredienser
|
|
- En tomat
|
|
- Pasta
|
|
- Orange
|
|
|
|
## Inspirationer
|
|
- Noma
|
|
|
|
## Opskrift
|
|
1. Bland sammen.
|
|
|
|
## Baggrund
|
|
Der er opdigtet mange superhelte og superfjender med kendetegnet "kan løbe hurtigt". Det afspejler måske forfatternes egne uopnåelige ønsker: De vil gerne løbe væk fra det hele, men sidder fast i en kontrakt om at skrive endnu en historie om Hast-Hansen den hurtige herreekviperingshandler.
|
|
|
|
Det er ikke forfatterne selv der opfandt Hast-Hansen. Hast-Hansen er baseret på en ægte herreekviperingshandler der i 1920'erne havde målt 100 mænd på én dag og også havde haft tid til at spise frokost. Det var imponerende nok til at komme i avisen, men ikke imponerende nok til at blive til en tegneserie, så den oprindelige forfatter gangede tallet med 1000.
|
|
|
|
Efterhånden er der ikke mange historier tilbage der overhovedet handler om herreekvipering, fordi de alle er blevet skrevet, så nutidens forfattere har set sig nødsaget til at begynde alle historier med at Hast-Hansen er blevet kidnappet til et nyt område og nu skal undslippe tilbage til sin butik, bare for at undlade at skrive endnu en scene netop i den butik.
|
|
|
|
På de online Hast-Hansen-wikier nedskrives hver en detalje, og kontraktforfatterne er bange for at komme til at skrive historier der ikke passer med wikiernes bibelstatus.
|
|
|
|
Hvis bare... Hvis bare de kunne få lov til at skrive en madblog i stedet. Det eneste hurtige man risikerer der er kameraets bevægelser over den færdige madret.
|