Much more text.

site/writings/digital-sikring.org

@@ -0,0 +1,210 @@
+#+title: Digital sikring mod gennemførsel af eksamen en realitet
+#&summary
+A text about the failings of digital education and "copy protection". In
+Danish.
+#&
+#+license: bysa
+
+Jeg sendte denne besked til Undervisningsministeriet som så fortalte mig at de
+skam nok var i gang med at gøre det nemmere for "Linus"..
+
+Sendt 8. marts. Se også <@eval macros.titlelink('stadig-digital-sikring')@>.
+
+* Digital sikring mod gennemførsel af eksamen en realitet
+
+At gennemføre en skriftlig eksamen som elev på en gymnasial uddannelse er ikke
+nemt efter Undervisningsministeriet har indført låse uden nøgler på udleverede
+cd'er. Problemet bag er dog meget dybere: Digitaliseringen er fejlet.
+
+Jeg går på htx (teknisk gymnasium) på 3. og sidste år[fn:nomore]. For ikke lang
+tid siden var jeg til skriftlig terminsprøve i engelsk A hvor terminsprøven var
+en kopi af eksamen fra juni 2010. Som elev er man ofte lidt nervøs før man skal
+op til en eksamen. Har man forberedt sig godt nok? Har man glemt noget? Derfor
+er det vigtigt for eleverne at eksamenen — eller her terminsprøven — er med så
+få problemer som muligt, helst ingen overhovedet. Spild af tid kan være
+frustrerende for alle parter.
+
+En eksamen eller terminsprøve i skriftligt engelsk består af to dele: en
+grammatikdel, hvor man i en time sidder og løser opgaver i hånden, og en
+stildel, hvor man har fire timer foran sin egen bærbare computer til at læse et
+oplæg, læse baggrundsmateriale, se et par korte videoklip der følger med og så
+skrive stilen. Alt materialet til stilen får man udleveret på en cd. At skrive
+i hånden i en time kan vi — trods alt — godt formå, men man skulle tro at den
+anden del, hvor vi bruger vores egen computer, skulle være nemmere for os da
+mange af os er vant til at skrive på computer. Imidlertid har
+Undervisningsministeriet valgt at indføre meningsløse begrænsninger der gjorde
+at jeg skulle vente 35 minutter på at få oplægget og
+baggrundsmaterialet. Grunden hertil var at cd'erne var kopisikrede på en sådan
+måde at et af styresystemerne Microsoft Windows eller Apple Mac OS X var
+krævet. Jeg bruger imidlertid et andet styresystem, kaldt GNU/Linux. Dette er
+et frit system hvor det er brugeren der styrer computeren, og ikke computeren
+der styrer brugeren, som det er tilfældet i fx Microsofts produkter og Apples
+produkter — mere om det senere. Hovedsagen her var at jeg var nødt til at vente
+til en af skolens it-hjælpere brød kopisikringen på en Windows-computer og gav
+mig filerne i deres rå form på en usb-nøgle, så min computer kunne læse
+dem. Problemet med cd'en var at vigtige dokumenter, såsom oplægget, var gemt i
+et filsystem jeg ikke havde adgang til grundet mit bevidste valg om ikke at
+bruge hverken Windows eller Mac.
+
+Da vi fik udleveret cd'erne, stod der rigtigt nok på dem at de kun virkede på
+Windows og Mac. Jeg har siden været inde på Undervisningsministeriets
+hjemmeside (se uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale uddannelser/Proever og
+eksamen/Tekniske specifikationer.aspx), og det viser sig at dette fortsætter i
+samme linje, bare værre. Kravene til skriftlig eksamen i fysik A i foråret 2011
+er mere eller mindre de samme som til engelsk A, men i fysik skal man også have
+software installeret der understøtter Word 2003- og Excel 2003-filer. Begge
+disse type computerfiler fra Microsoft er i formater hvis specifikationer ikke
+er tilgængelige, og det er derfor endnu ikke lykkedes at få fuld support for
+formaterne i programmer der ikke har været inde over Microsoft. Man vil altså
+være tvunget til at bruge en variant af programmerne fra Microsoft Office for
+at læse filerne fuldstændigt hvilket hverken er muligt eller ønsket når man er
+bruger af et frit system. Desuden — og dette er ret så relevant — følger
+Undervisningsministeriet her ikke nogen af de to obligatoriske standarder for
+dokumentudveksling som alle offentlige myndigheder har skullet bruge
+siden 2008. Pjecen "Sådan anvender du åbne standarder for software i det
+offentlige" fra IT- og Telestyrelsen forklarer ellers disse standarder ret
+tydeligt. Måske har Undervisningsministeriet indkøbt deres it-løsning
+før 1. januar 2008, så de ikke er tvunget til at bruge de nye standarder, men
+at bruge et 8 år gammelt programafhængigt dokumentformat, når et et
+standardiseret et, som nemt kan læses af alle styresystemer, har været
+anbefalet i over 3 år, burde ikke være acceptabelt. Undervisningsministeriet
+har ikke fået nok undervisning.
+
+Jeg har ikke fysik A, men en fra min klasse der kører GNU/Linux ligesom mig
+har, og hvis han skal op til eksamen til maj, kan han risikere ikke fuldt ud at
+kunne læse opgaven — ikke kun fordi cd'en er kopibeskyttet, men også fordi
+filerne kun kan læses helt korrekt af Microsoftrelaterede
+programmer. Programmer, mange mennesker over hele verden har valgt ikke at
+bruge af moralske årsager.
+
+Men hvad er alt dette softwarefrihed for noget? Nogen vil måske tænke at jeg jo
+bare kunne skifte til Mac eller Windows og derefter installere alle de
+computerprogrammer folk ville have jeg skulle installere. Dette er dog ikke en
+holdbar løsning. Faktisk kommer problemet med de kopisikrede cd'er og de uåbne
+formater fra noget meget dybere, noget meget værre og noget virkeligt udbredt:
+proprietær software. Proprietær software er software som kun ophavsretholderen
+bestemmer over, dvs. brugeren er begrænset af licensaftaler. Disse aftaler er
+forskellige, men fælles er at man sjældent har mange softwarelaterede
+rettigheder tilbage når man har sagt ok til en sådan aftale. Hvis man bruger
+proprietær software, har man ikke kontrol over de programmer man kører, over
+selve brugen af ens computer. Menneskerne der står bag programmet har
+kontrol. Og de bruger den kontrol.
+
+Mange kan nok huske skandalen med e-bookreaderen Kindle (i visse kredse nu
+kaldt "Swindle") hvor flere mennesker fik slettet bogen "1984" som de havde
+købt. Dette kunne ske fordi styresystemet på Swindlen er proprietært og altså
+ikke bliver styret af brugerne af det. Efter en retssag sagde Amazon.com, dem
+bag sletningen, ok til i fremtiden kun at slette bøger under særlige
+omstændigheder. Hvis dette ikke var uhyggeligt, ville det være grinagtigt: at
+der skal en retssag til før en virksomhed vælger ikke at slette bøger fra
+elektroniske dimser via internettet. Men sådan er proprietær software:
+utilregneligt og ubrugeligt.
+
+Der er mange andre eksempler på proprietær software: Microsoft Windows sender
+uforklarede beskeder til Microsoft en gang imellem, Adobe Photoshop kører kun
+hvis man har indtastet en speciel nøgle, Facebook indsamler data, censurerer
+noget, giver andet videre til annoncører, og har fuld mulighed for at gøre mere
+med dataen, hvilket de nok også gør, og i Apples iPhone og iPad (i
+"Swindle"-kredsene kaldt "iBad") er det Apple — og ikke forbrugeren — der
+bestemmer hvilke programmer der må gøres tilgængelige og installeres. I alle
+tilfælde handler det om kontrol. Virksomhederne, grupperne eller
+enkeltpersonerne bag ønsker så meget magt som muligt, for de vil tjene mange
+penge.
+
+Som computerbruger er man nødt til på et tidspunkt at tænke over hvad der er
+vigtigst: softwareejernes velvære eller samfundets digitale frihed. For et par
+år siden valgte jeg friheden fremfor fængslet og skiftede altså til
+GNU/Linux. Mange før mig havde gjort dette, så det var nemt at komme i gang med
+mit nye system på min computer. Det er nemt nok til at mine 50+-forældre kan
+finde ud af det. Kernen i frie systemer såsom GNU/Linux er fri software. Fri
+software er software der gør brugeren fri vha. disse fire friheder:
+
+   1. Friheden til at køre programmet for et hvilket som helst formål
+   2. Friheden til at studere programmet og ændre i det. Kildekoden til
+      programmet skal være tilgængelig for at dette er muligt
+   3. Friheden til at dele programmet med alle
+   4. Friheden til at ændre i programmet og dele ens ændringer
+
+Fri software er altså det præcist modsatte af proprietært software. Her er
+brugeren den vigtigste, for det er brugeren der skal køre programmet. Tilsammen
+sørger de fire friheder, oprindeligt defineret i sammenhæng med begyndelsen af
+organiseret udvikling af fri software i midten af 1980'erne, for at ens
+computer ikke misbruger ens data og ikke begrænser adgangen til og brugen af
+ens data. Fri software handler ikke om styrken af det tekniske kodestads der
+ligger bag programmet. Det handler om friheden forbundet med det. I mange
+tilfælde er fri software dog virkeligt funktionelt, og fx kører langt de fleste
+hjemmesider netop på fri software. Det fungerer.
+
+Nogen vil måske opfatte nogle eller alle af de fire friheder for
+irrelevante. Men går man gennem dem trin for trin, giver de god mening. Først
+og fremmest: det giver ingen mening at have et program hvis skaber(e) har
+bestemt du ikke må køre. Det er en bunke bytes som ikke kan fås til at bevæge
+sig. Her vil nogen måske proteste med henblik på økonomi og påstå at det er
+nødvendigt at begrænse ens brug af et program indtil man har købt en unik
+nøgle, for at virksomheden bag kan tjene penge og udvikle nyt software. Dette
+argument leder tråden væk fra hovedproblemet, nemlig at man skal kunne
+kontrollere hvad der sker på ens egen computer. Det er dog sandt at det er
+nemmere at tjene store penge ved at tvinge dem ud af folk — hvilket er det
+kommercielt proprietær software gør — end ved at bede folk om dem. Der er
+imidlertid intet galt med fri kommerciel software. Det er betydeligt sværere at
+blive softwaremilliardær når man sælger fri software istedet for proprietær
+software, men økonomiske modeller der respekterer softwarefrihed eksisterer
+skam: man kan fx yde support eller lave skræddersyede løsninger. At have
+kontrol nok over et program til at kunne køre det bør altså være et must, lige
+meget om man går op i penge eller ej.
+
+Det giver heller ingen mening at have et program man ikke må dele. Det er
+gavnende at dele, og dette gælder især for software. Software er noget man
+bruger, noget der gør ikke-trivielle ting trivielle, så man kan fokusere på
+andre, mere interessante ting. Og hvis ens ven har brug for at kunne gøre noget
+på sin computer, og man har et program der kan gøre netop det, så ville det
+være mærkeligt ikke at dele programmet med vennen. Programmet er immaterielt,
+og man mister det ikke ved at dele det. Alt er bare kopier. Mange store
+virksomheder har i lang tid spredt propaganda om at man er en "pirat" hvis man
+deler software. Pladeselskaberne er med på denne magtjagt, men for dem handler
+det om kulturelle værker. For folk der deler betyder det dog ikke så meget hvem
+der står bag propagandaen. Det vigtigste er at protestere mod den og ikke
+begynde at tro på den. Hvis man ikke må dele et program, må man lade være med
+at bruge det. Folk der producerer fri software ønsker at folk kopierer fri
+software til venner, bekendte og fremmede.
+
+Selv hvis man kan blive enig med de to forrige forklaringer, vil en del sikkert
+stadig mene, at de to friheder angående ændring af programmer virker stort set
+overflødige: almindelige mennesker er jo ikke programmører, og de vil derfor
+ikke kunne ændre noget lige meget hvad. Disse to friheder handler dog ikke
+nødvendigvis om at man skal ændre et program selv. Hvis man ikke kan, men har
+brug for, at ændre et program, skal man kunne hyre nogen der har styr på
+programmering til at gøre det for en. Frihederne har også et andet, lige så
+vigtigt formål: når alle frit kan studere koden bag et program, er
+sandsynligheden for at programmet ikke er ondskabsfuldt uendeligt større end
+hvis koden ikke var tilgængelig. Hvis der er noget ondskabsfuldt i, kan en
+eller anden programmør fjerne det og lave en ny version af programmet. Hvis
+programmet ikke virker, kan en eller anden programmør få det til at virke. I
+mange tilfælde samarbejder frivillige programmører på tværs af landegrænser i
+decentraliserede grupper over internettet, og hvis ikke alle kunne studere
+koden, forbedre den og sprede ideer om implementeringer af diverse algoritmer
+mm., ville mange af de udbredte frie programmer der bruges i dag ---
+OpenOffice.org, fx — ikke eksistere i deres udviklede tilstand. Der er dog også
+rigtig meget fri software der udvikles af enkeltpersoner, men også her giver
+alle fire friheder mening.
+
+Fri software er godt for samfundet, ligesom ytringsfrihed er godt, og det er
+derfor bekymrende at fx Undervisningsministeriet har valgt at alliere sig med
+virksomheder der producerer proprietær software. Der er sket meget siden GNU
+(GNU's Not Unix, se gnu.org) og FSF (Free Software Foundation, se fsf.org),
+henholdsvis et fri software-projekt og en fri software-organisation, begyndte
+spredningen af fri software i '80'erne, men fri software er ikke færdigt med at
+blive udbredt endnu. I Danmark virker det som om myndighederne ikke har fulgt
+helt med udviklingen generelt hvilket bl.a. kom til udtryk ved terminsprøven
+hvor vi fik udleveret noget så arkaisk som cd'er (i dag har cd'er lidt samme
+status som disketter havde for 5 år siden). En del fra min klasse havde ikke
+cd-drev i deres laptops, og de sad ligesom mig og ventede i en god halv time
+før en usb-nøgle reddede os. Der er simple, tidsbesparende, snydsikre
+alternativer til uddelinger af skiver — man kunne fx sætte et trådløst netværk
+op hvor kun oplægget kunne hentes — men dem bruger man ikke. Desværre.
+
+I april er der en digitaliseringskonference i Aarhus. Jeg håber der kommer
+noget godt ud af den.
+
+
+[fn:nomore] Det er jeg ikke længere. Jeg blev student i juni.