Much more text.

site/writings/bash-prompt.org

@@ -0,0 +1,17 @@
+#+title: My BASH prompt
+#&summary
+What my prompt does and what it looks like.
+#&
+#+license: bysa
+
+* My BASH prompt
+
+I have my own bash prompt. To use it, first, copy this into your ~.bashrc~:
+
+#+BEGIN_SRC sh
+PROMPT_COMMAND="EXCO=$?;pwdw=$(($COLUMNS-20))"
+PS1='\[\033[00m\]$(if [ $EXCO == 0 ]; then echo -ne "\[\033[42m\]\[\033[01;30m\]"; else echo -ne "\[\033[41m\]\[\033[01;34m\]"; fi)$(length-extra-prepend $EXCO 3)\[\033[45m\] \[\033[44m\]\[\033[01;37m\]$(date +%H:%M)\[\033[45m\] \[\033[46m\]\[\033[01;33m\]$(length-too-much-shorten "$(pwd | sed s%$HOME%~%)" $(if (( $pwdw < 20 )); then echo -n 20; else echo -n $pwdw; fi))\[\033[00m\]\n\[\033[45m\]\[\033[01;33m\]\u\[\033[01;32m\]@\[\033[01;36m\]\h\[\033[43m\]\[\033[01;30m\]:\[\033[40m\]\[\033[01;33m\]\$\[\033[00m\] '
+#+END_SRC
+
+Second, download [[bash-prompt-extras.tar.gz]] and put the included programs
+somewhere in =$PATH=&sh.

site/writings/digital-sikring.org

@@ -0,0 +1,210 @@
+#+title: Digital sikring mod gennemførsel af eksamen en realitet
+#&summary
+A text about the failings of digital education and "copy protection". In
+Danish.
+#&
+#+license: bysa
+
+Jeg sendte denne besked til Undervisningsministeriet som så fortalte mig at de
+skam nok var i gang med at gøre det nemmere for "Linus"..
+
+Sendt 8. marts. Se også <@eval macros.titlelink('stadig-digital-sikring')@>.
+
+* Digital sikring mod gennemførsel af eksamen en realitet
+
+At gennemføre en skriftlig eksamen som elev på en gymnasial uddannelse er ikke
+nemt efter Undervisningsministeriet har indført låse uden nøgler på udleverede
+cd'er. Problemet bag er dog meget dybere: Digitaliseringen er fejlet.
+
+Jeg går på htx (teknisk gymnasium) på 3. og sidste år[fn:nomore]. For ikke lang
+tid siden var jeg til skriftlig terminsprøve i engelsk A hvor terminsprøven var
+en kopi af eksamen fra juni 2010. Som elev er man ofte lidt nervøs før man skal
+op til en eksamen. Har man forberedt sig godt nok? Har man glemt noget? Derfor
+er det vigtigt for eleverne at eksamenen — eller her terminsprøven — er med så
+få problemer som muligt, helst ingen overhovedet. Spild af tid kan være
+frustrerende for alle parter.
+
+En eksamen eller terminsprøve i skriftligt engelsk består af to dele: en
+grammatikdel, hvor man i en time sidder og løser opgaver i hånden, og en
+stildel, hvor man har fire timer foran sin egen bærbare computer til at læse et
+oplæg, læse baggrundsmateriale, se et par korte videoklip der følger med og så
+skrive stilen. Alt materialet til stilen får man udleveret på en cd. At skrive
+i hånden i en time kan vi — trods alt — godt formå, men man skulle tro at den
+anden del, hvor vi bruger vores egen computer, skulle være nemmere for os da
+mange af os er vant til at skrive på computer. Imidlertid har
+Undervisningsministeriet valgt at indføre meningsløse begrænsninger der gjorde
+at jeg skulle vente 35 minutter på at få oplægget og
+baggrundsmaterialet. Grunden hertil var at cd'erne var kopisikrede på en sådan
+måde at et af styresystemerne Microsoft Windows eller Apple Mac OS X var
+krævet. Jeg bruger imidlertid et andet styresystem, kaldt GNU/Linux. Dette er
+et frit system hvor det er brugeren der styrer computeren, og ikke computeren
+der styrer brugeren, som det er tilfældet i fx Microsofts produkter og Apples
+produkter — mere om det senere. Hovedsagen her var at jeg var nødt til at vente
+til en af skolens it-hjælpere brød kopisikringen på en Windows-computer og gav
+mig filerne i deres rå form på en usb-nøgle, så min computer kunne læse
+dem. Problemet med cd'en var at vigtige dokumenter, såsom oplægget, var gemt i
+et filsystem jeg ikke havde adgang til grundet mit bevidste valg om ikke at
+bruge hverken Windows eller Mac.
+
+Da vi fik udleveret cd'erne, stod der rigtigt nok på dem at de kun virkede på
+Windows og Mac. Jeg har siden været inde på Undervisningsministeriets
+hjemmeside (se uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale uddannelser/Proever og
+eksamen/Tekniske specifikationer.aspx), og det viser sig at dette fortsætter i
+samme linje, bare værre. Kravene til skriftlig eksamen i fysik A i foråret 2011
+er mere eller mindre de samme som til engelsk A, men i fysik skal man også have
+software installeret der understøtter Word 2003- og Excel 2003-filer. Begge
+disse type computerfiler fra Microsoft er i formater hvis specifikationer ikke
+er tilgængelige, og det er derfor endnu ikke lykkedes at få fuld support for
+formaterne i programmer der ikke har været inde over Microsoft. Man vil altså
+være tvunget til at bruge en variant af programmerne fra Microsoft Office for
+at læse filerne fuldstændigt hvilket hverken er muligt eller ønsket når man er
+bruger af et frit system. Desuden — og dette er ret så relevant — følger
+Undervisningsministeriet her ikke nogen af de to obligatoriske standarder for
+dokumentudveksling som alle offentlige myndigheder har skullet bruge
+siden 2008. Pjecen "Sådan anvender du åbne standarder for software i det
+offentlige" fra IT- og Telestyrelsen forklarer ellers disse standarder ret
+tydeligt. Måske har Undervisningsministeriet indkøbt deres it-løsning
+før 1. januar 2008, så de ikke er tvunget til at bruge de nye standarder, men
+at bruge et 8 år gammelt programafhængigt dokumentformat, når et et
+standardiseret et, som nemt kan læses af alle styresystemer, har været
+anbefalet i over 3 år, burde ikke være acceptabelt. Undervisningsministeriet
+har ikke fået nok undervisning.
+
+Jeg har ikke fysik A, men en fra min klasse der kører GNU/Linux ligesom mig
+har, og hvis han skal op til eksamen til maj, kan han risikere ikke fuldt ud at
+kunne læse opgaven — ikke kun fordi cd'en er kopibeskyttet, men også fordi
+filerne kun kan læses helt korrekt af Microsoftrelaterede
+programmer. Programmer, mange mennesker over hele verden har valgt ikke at
+bruge af moralske årsager.
+
+Men hvad er alt dette softwarefrihed for noget? Nogen vil måske tænke at jeg jo
+bare kunne skifte til Mac eller Windows og derefter installere alle de
+computerprogrammer folk ville have jeg skulle installere. Dette er dog ikke en
+holdbar løsning. Faktisk kommer problemet med de kopisikrede cd'er og de uåbne
+formater fra noget meget dybere, noget meget værre og noget virkeligt udbredt:
+proprietær software. Proprietær software er software som kun ophavsretholderen
+bestemmer over, dvs. brugeren er begrænset af licensaftaler. Disse aftaler er
+forskellige, men fælles er at man sjældent har mange softwarelaterede
+rettigheder tilbage når man har sagt ok til en sådan aftale. Hvis man bruger
+proprietær software, har man ikke kontrol over de programmer man kører, over
+selve brugen af ens computer. Menneskerne der står bag programmet har
+kontrol. Og de bruger den kontrol.
+
+Mange kan nok huske skandalen med e-bookreaderen Kindle (i visse kredse nu
+kaldt "Swindle") hvor flere mennesker fik slettet bogen "1984" som de havde
+købt. Dette kunne ske fordi styresystemet på Swindlen er proprietært og altså
+ikke bliver styret af brugerne af det. Efter en retssag sagde Amazon.com, dem
+bag sletningen, ok til i fremtiden kun at slette bøger under særlige
+omstændigheder. Hvis dette ikke var uhyggeligt, ville det være grinagtigt: at
+der skal en retssag til før en virksomhed vælger ikke at slette bøger fra
+elektroniske dimser via internettet. Men sådan er proprietær software:
+utilregneligt og ubrugeligt.
+
+Der er mange andre eksempler på proprietær software: Microsoft Windows sender
+uforklarede beskeder til Microsoft en gang imellem, Adobe Photoshop kører kun
+hvis man har indtastet en speciel nøgle, Facebook indsamler data, censurerer
+noget, giver andet videre til annoncører, og har fuld mulighed for at gøre mere
+med dataen, hvilket de nok også gør, og i Apples iPhone og iPad (i
+"Swindle"-kredsene kaldt "iBad") er det Apple — og ikke forbrugeren — der
+bestemmer hvilke programmer der må gøres tilgængelige og installeres. I alle
+tilfælde handler det om kontrol. Virksomhederne, grupperne eller
+enkeltpersonerne bag ønsker så meget magt som muligt, for de vil tjene mange
+penge.
+
+Som computerbruger er man nødt til på et tidspunkt at tænke over hvad der er
+vigtigst: softwareejernes velvære eller samfundets digitale frihed. For et par
+år siden valgte jeg friheden fremfor fængslet og skiftede altså til
+GNU/Linux. Mange før mig havde gjort dette, så det var nemt at komme i gang med
+mit nye system på min computer. Det er nemt nok til at mine 50+-forældre kan
+finde ud af det. Kernen i frie systemer såsom GNU/Linux er fri software. Fri
+software er software der gør brugeren fri vha. disse fire friheder:
+
+   1. Friheden til at køre programmet for et hvilket som helst formål
+   2. Friheden til at studere programmet og ændre i det. Kildekoden til
+      programmet skal være tilgængelig for at dette er muligt
+   3. Friheden til at dele programmet med alle
+   4. Friheden til at ændre i programmet og dele ens ændringer
+
+Fri software er altså det præcist modsatte af proprietært software. Her er
+brugeren den vigtigste, for det er brugeren der skal køre programmet. Tilsammen
+sørger de fire friheder, oprindeligt defineret i sammenhæng med begyndelsen af
+organiseret udvikling af fri software i midten af 1980'erne, for at ens
+computer ikke misbruger ens data og ikke begrænser adgangen til og brugen af
+ens data. Fri software handler ikke om styrken af det tekniske kodestads der
+ligger bag programmet. Det handler om friheden forbundet med det. I mange
+tilfælde er fri software dog virkeligt funktionelt, og fx kører langt de fleste
+hjemmesider netop på fri software. Det fungerer.
+
+Nogen vil måske opfatte nogle eller alle af de fire friheder for
+irrelevante. Men går man gennem dem trin for trin, giver de god mening. Først
+og fremmest: det giver ingen mening at have et program hvis skaber(e) har
+bestemt du ikke må køre. Det er en bunke bytes som ikke kan fås til at bevæge
+sig. Her vil nogen måske proteste med henblik på økonomi og påstå at det er
+nødvendigt at begrænse ens brug af et program indtil man har købt en unik
+nøgle, for at virksomheden bag kan tjene penge og udvikle nyt software. Dette
+argument leder tråden væk fra hovedproblemet, nemlig at man skal kunne
+kontrollere hvad der sker på ens egen computer. Det er dog sandt at det er
+nemmere at tjene store penge ved at tvinge dem ud af folk — hvilket er det
+kommercielt proprietær software gør — end ved at bede folk om dem. Der er
+imidlertid intet galt med fri kommerciel software. Det er betydeligt sværere at
+blive softwaremilliardær når man sælger fri software istedet for proprietær
+software, men økonomiske modeller der respekterer softwarefrihed eksisterer
+skam: man kan fx yde support eller lave skræddersyede løsninger. At have
+kontrol nok over et program til at kunne køre det bør altså være et must, lige
+meget om man går op i penge eller ej.
+
+Det giver heller ingen mening at have et program man ikke må dele. Det er
+gavnende at dele, og dette gælder især for software. Software er noget man
+bruger, noget der gør ikke-trivielle ting trivielle, så man kan fokusere på
+andre, mere interessante ting. Og hvis ens ven har brug for at kunne gøre noget
+på sin computer, og man har et program der kan gøre netop det, så ville det
+være mærkeligt ikke at dele programmet med vennen. Programmet er immaterielt,
+og man mister det ikke ved at dele det. Alt er bare kopier. Mange store
+virksomheder har i lang tid spredt propaganda om at man er en "pirat" hvis man
+deler software. Pladeselskaberne er med på denne magtjagt, men for dem handler
+det om kulturelle værker. For folk der deler betyder det dog ikke så meget hvem
+der står bag propagandaen. Det vigtigste er at protestere mod den og ikke
+begynde at tro på den. Hvis man ikke må dele et program, må man lade være med
+at bruge det. Folk der producerer fri software ønsker at folk kopierer fri
+software til venner, bekendte og fremmede.
+
+Selv hvis man kan blive enig med de to forrige forklaringer, vil en del sikkert
+stadig mene, at de to friheder angående ændring af programmer virker stort set
+overflødige: almindelige mennesker er jo ikke programmører, og de vil derfor
+ikke kunne ændre noget lige meget hvad. Disse to friheder handler dog ikke
+nødvendigvis om at man skal ændre et program selv. Hvis man ikke kan, men har
+brug for, at ændre et program, skal man kunne hyre nogen der har styr på
+programmering til at gøre det for en. Frihederne har også et andet, lige så
+vigtigt formål: når alle frit kan studere koden bag et program, er
+sandsynligheden for at programmet ikke er ondskabsfuldt uendeligt større end
+hvis koden ikke var tilgængelig. Hvis der er noget ondskabsfuldt i, kan en
+eller anden programmør fjerne det og lave en ny version af programmet. Hvis
+programmet ikke virker, kan en eller anden programmør få det til at virke. I
+mange tilfælde samarbejder frivillige programmører på tværs af landegrænser i
+decentraliserede grupper over internettet, og hvis ikke alle kunne studere
+koden, forbedre den og sprede ideer om implementeringer af diverse algoritmer
+mm., ville mange af de udbredte frie programmer der bruges i dag ---
+OpenOffice.org, fx — ikke eksistere i deres udviklede tilstand. Der er dog også
+rigtig meget fri software der udvikles af enkeltpersoner, men også her giver
+alle fire friheder mening.
+
+Fri software er godt for samfundet, ligesom ytringsfrihed er godt, og det er
+derfor bekymrende at fx Undervisningsministeriet har valgt at alliere sig med
+virksomheder der producerer proprietær software. Der er sket meget siden GNU
+(GNU's Not Unix, se gnu.org) og FSF (Free Software Foundation, se fsf.org),
+henholdsvis et fri software-projekt og en fri software-organisation, begyndte
+spredningen af fri software i '80'erne, men fri software er ikke færdigt med at
+blive udbredt endnu. I Danmark virker det som om myndighederne ikke har fulgt
+helt med udviklingen generelt hvilket bl.a. kom til udtryk ved terminsprøven
+hvor vi fik udleveret noget så arkaisk som cd'er (i dag har cd'er lidt samme
+status som disketter havde for 5 år siden). En del fra min klasse havde ikke
+cd-drev i deres laptops, og de sad ligesom mig og ventede i en god halv time
+før en usb-nøgle reddede os. Der er simple, tidsbesparende, snydsikre
+alternativer til uddelinger af skiver — man kunne fx sætte et trådløst netværk
+op hvor kun oplægget kunne hentes — men dem bruger man ikke. Desværre.
+
+I april er der en digitaliseringskonference i Aarhus. Jeg håber der kommer
+noget godt ud af den.
+
+
+[fn:nomore] Det er jeg ikke længere. Jeg blev student i juni.

site/writings/index.org

@@ -1,5 +1,11 @@
 #+title: Writings
+#+summary: A list of my writings
+#+license: bysa
 
 * Writings
 
 <@eval macros.list_pages(page.pathdir)@>
+
+** Old
+
++ [[http://projects.metanohi.name/eonaton/?t=0&s=5][Eon Aton]] (both a story and an unfinished game)

site/writings/pygame-pycairo.org

@@ -0,0 +1,113 @@
+#+title: Combining PyGame and PyCairo
+#&summary
+How to combine two Pythonic graphical frameworks
+#&
+#+license: wtf
+
+* Combining PyGame and PyCairo
+
+#&+classes=note
+See [[http://pygame.org/wiki/CairoPygame]] for other examples.
+#&
+
+This piece of code allows you to convert a Cairo surface to a PyGame
+surface. It also includes a small example on how to make SVG loading work. It
+works with Python 2.5+ and requires relatively recent versions of pygame,
+pycairo and NumPy to work. For the SVG example to work, you must also have rsvg
+installed.
+
+#+BEGIN_SRC python2
+#!/usr/bin/env python
+# Copyleft 2010 Niels Serup, WTFPL 2.0. Free software.
+
+### Imports ###
+import math
+import pygame
+import cairo
+import numpy
+import Image
+
+### Constants ###
+width, height = 640, 480
+
+
+### Functions ###
+def draw(ctx):
+    ctx.set_line_width(15)
+    ctx.arc(320, 240, 200, 0, 2 * math.pi)
+
+    #                   r    g  b    a
+    ctx.set_source_rgba(0.6, 0, 0.4, 1)
+    ctx.fill_preserve()
+
+    #                   r  g     b    a
+    ctx.set_source_rgba(0, 0.84, 0.2, 0.5)
+    ctx.stroke()
+
+def bgra_surf_to_rgba_string(cairo_surface):
+    # We use PIL to do this
+    img = Image.frombuffer(
+        'RGBA', (cairo_surface.get_width(),
+                 cairo_surface.get_height()),
+        cairo_surface.get_data(), 'raw', 'BGRA', 0, 1)
+
+    return img.tostring('raw', 'RGBA', 0, 1)
+
+
+### Body ###
+# Init PyGame
+pygame.display.init()
+screen = pygame.display.set_mode((width, height), 0, 32)
+
+# Create raw surface data (could also be done with something else than
+# NumPy)
+data = numpy.empty(width * height * 4, dtype=numpy.int8)
+
+# Create Cairo surface
+cairo_surface = cairo.ImageSurface.create_for_data(
+    data, cairo.FORMAT_ARGB32, width, height, width * 4)
+
+# Draw with Cairo on the surface
+ctx = cairo.Context(cairo_surface)
+draw(ctx)
+
+
+##### SVG LOADING EXAMPLE #####
+# Using rsvg it is possible to render an SVG file onto a Cairo
+# surface. Uncomment the following lines to make it work.
+#import rsvg # This will probably not work in Windows. As far as I
+# know, only GNU/Linux distibutions package this Python
+# module. Nevertheless, it should be easy to create a small wrapper;
+# see http://www.cairographics.org/cairo_rsvg_and_python_in_windows/
+
+# Load the file
+#svg_graphics = rsvg.Handle('path/to/file.svg')
+
+# Render the graphics onto your Cairo context
+#svg_graphics.render_cairo(ctx)
+
+# To get the SVG file's dimensions before you create a Cairo surface,
+# use the following function:
+#print svg_graphics.get_dimension_data()
+###############################
+
+# On little-endian machines (and perhaps big-endian, who knows?),
+# Cairo's ARGB format becomes a BGRA format. PyGame does not accept
+# BGRA, but it does accept RGBA, which is why we have to convert the
+# surface data. You can check what endian-type you have by printing
+# out sys.byteorder
+data_string = bgra_surf_to_rgba_string(cairo_surface)
+
+# Create PyGame surface
+pygame_surface = pygame.image.frombuffer(
+    data_string, (width, height), 'RGBA')
+
+# Show PyGame surface
+screen.blit(pygame_surface, (0,0))
+pygame.display.flip()
+
+clock = pygame.time.Clock()
+while not pygame.QUIT in [e.type for e in pygame.event.get()]:
+    clock.tick(30)
+#+END_SRC
+

site/writings/stadig-digital-sikring.org

@@ -0,0 +1,171 @@
+#+title: Stadig digital sikring mod gennemførsel af eksamen
+#&summary
+A text about the continuing failings of digital education and "copy
+protection". In Danish.
+#&
+#+license: bysa
+
+Jeg sendte denne besked til Undervisningsministeriet som så forklarede at de
+var nødt til at bruge kopisikring fordi de brugte tekst, billeder og video fra
+eksterne kilder (såsom BBC). Det må være muligt for dem at lave bedre aftaler i
+deres kraft af undervisningsministerium --- desuden er det ikke engang alle
+skoler der bruger de kopisikrede cd'er, så i flere tilfælde er kopisikring
+ligegyldig. Så fjern den dog!
+
+Sendt 31. maj. Se også <@eval macros.titlelink('digital-sikring')@>.
+
+* Stadig digital sikring mod gennemførsel af eksamen
+
+Hej UVM
+
+D. 8. marts sendte jeg jer en klage/ideer-til-forbedring-e-mail ved navn
+"Digital sikring mod gennemførsel af eksamen en realitet" hvor jeg
+forklarede jer at kopisikringer på cd'er forhindrede min computer, som
+kører styresystemet GNU/Linux i stedet for fx Microsoft Windows eller
+Apple Mac OS X, i at læse teksten på cd'en til skriftlig engelsk
+terminsprøve (skriftlig engelsk eksamen 2010): videoklippene var
+tilgængelige i filsystemet, men teksten var der ikke. I skrev tilbage at
+I arbejdede på at det også skulle virke på GNU/Linux og at der
+sandsynligvis ikke ville være nogle problemer ved eksamen --- hvilket
+der så var. I går til skriftlig engelsk eksamen blev jeg endnu en gang
+ramt af cd-krypteringen, og kun skolens beredskab med en usb-stick
+reddede mig. Jeg kan acceptere at i sender cd'er ud, men vil I ikke nok
+lad være med at kopisikre dem? Det er både bedre og nemmere at lave
+ukrypterede cd'er.
+
+Jeg ved ikke om dette er den rette kanal, men jeg vil lige beskrive mit
+problem på en teknisk måde og bevise min påstand om kopisikringen:
+
+Først og fremmest: kravet til en computer til en skriftlig engelsk
+eksamen bør være at den understøtter basale standarder inden for tekst,
+lyd, video og, da I har valgt at bruge et webinterface, webteknologier
+såsom HTML, CSS og JavaScript. Dette betyder at computeren og det
+operativsystem der kører på den, skal have support for læsning af
+HTML-tekst m. CSS og JS der følger en HTML-standard, og systemet skal
+kunne dekode og afspille lyd og video der er gemt i standardiserede
+formater. Dette er alt. Man bør ikke stille flere krav.
+
+GNU/Linux understøtter alle disse nødvendige standarder. Det samme kan
+ikke helt siges om MS Windows og Apple Mac, men det er muligt at få dem
+til at understøtte de få nødvendige standarder relativt nemt (selv om
+det er nemmere bare at skifte til GNU/Linux).
+
+Men hvilke lyd- og videostandarder? Jeg undersøgte den videofil der
+fulgte med dette års eksamensoplæg, og jeg så at den brugte VP6 til
+video og MP3 til lyd. Disse to codecs er begge patenterede, og VP6 er
+tilmed proprietært. Dette betyder at folk ikke bare kan lave et nyt lyd-
+eller videoformat uden først at undersøge om bare en lillebitte del af
+deres format er en del af VP6, for hvis det er tilfældet, er der
+retssager og pengekrav. Softwarepatenter kan stoppe nogle vakse
+mennesker med at udvikle nye, revolutionerende computerprogrammer,
+algoritmer og digitale multimedieformater. Indrømmet, dette er kun
+direkte et problem i lande hvor softwarepatenter eksisterer, men i VP6's
+tilfælde er det samtidig også svært at implementere en dekoder da en
+fuld formatspecifikation med vilje ikke er gjort tilgængelig. Når folk
+bliver ved med at bruge disse patenterede formater, kan virksomheder
+føle sig tvunget til at bruge de samme formater, og de frie, bedre
+formater bliver usynlige. Så selv om EU og Danmark heldigvis ikke har
+softwarepatenter, bør vi stadig ikke bruger patenterede formater som VP6
+og MP3. Nogle hårdtarbejdene frivillige har sørget for at der er frie
+dekodere tilgængelige for VP6 og MP3, så jeg kunne godt se videoen ---
+det er bare ikke pointen. Formater man ikke kan kontrollere --- formater
+der bliver kontrolleret af en privat organisation --- bør ikke bruges,
+så digitalopfindere ikke begrænses af magtbaserede love.
+
+Alternativet er formater som Ogg Theora eller VP8 for video og Ogg
+Vorbis, Ogg Speex eller FLAC for lyd. Funktionelt set er disse lige så
+gode --- eller bedre --- som fx VP6 og MP3, og samtidig er de frie. WebM
+er en ny "container" der består af VP8 for video og Vorbis for lyd. Den
+er nem at bruge i webbrowsere, og selv YouTube er begyndt at understøtte
+den.
+
+Hvis man brugte WebM men stadig ville gøre det muligt for computere uden
+flere formater. Det har HTML5 fint support for. Og hvis ens browser ikke
+understøtter HTML5 --- hvilket er helt ok --- kan man have en Java
+fallback-player (ikke Flash).
+
+Og nu til beviset at cd'en var kopisikret: På en brændt cd er der rå
+data. Denne rå data kan læses hvis man har en cd-læser. Den rå data er
+den samme uafhængigt af operativsystem, for det samme bliver læst. Den
+rå data kan dekodes som et filsystem hvor den rå data oversættes til
+filer og mapper. Både Mac, Windows og GNU/Linux kan læse filsystemet på
+cd'en, men på GNU/Linux læses ikke hele filsystemet. På GNU/Linux er det
+let at læse den rå data, så jeg lavede en undersøgelse. Jeg kiggede den
+rå data igennem for de filnavne GNU/Linux kunne dekode fra cd'en samt
+det indhold der var i filerne. Cd'en burde bruge et simpelt
+ISO9660-filsystem, så filnavnene og filindholdene burde bare være
+direkte læselige, hvilket de også var. Derefter forsøgte jeg samme
+søgemetode med nogle af de nye filer der var på den usb-stick jeg havde
+fået udleveret: Jeg fandt intet indhold. Alt det jeg ikke fandt må altså
+være krypteret på en eller anden Windows- og Mac-venlig måde. Der er
+ingen grund til at kryptere det.
+
+Dette er de rodmapper og -filer (efter media/) som jeg har adgang til på
+den krypterede cd:
+
+: error.html files/ index.html loading.html xit!.html
+
+Dette er de mapper og filer jeg har adgang til hvis jeg kunne dekryptere
+cd'en (data fra usb-stick):
+
+: data/ files/ flashplayer/ images/ index.html js/ styles/ xit!.html
+
+Som eksempel på min filsystemssøgning kan vi tage filen 'index.html' som
+var i den ukrypterede del af cd'en, og filen 'data/uvmXml.xml' som jeg
+ikke kunne læse fra cd'en.
+
+Filen 'index.html' eksisterer:
+
+: $ grep -i index.htm engeks11cd.iso
+: Binary file engeks11cd.iso matches
+
+Og indholdet eksisterer også ('<body
+onload="UVM.view.funcFitToScreen()">' er unikt nok til kun at forekomme
+i 'index.html'):
+
+: $ grep '<body onload="UVM.view.funcFitToScreen()">' engeks11cd.iso
+: Binary file engeks11cd.iso matches
+
+Vi ser at 'uvmXml.xml' faktisk også eksisterer:
+
+: $ grep -i uvmXml.xml engeks11cd.iso
+: Binary file engeks11cd.iso matches
+
+Men hvad med dens indhold? Fra usb-sticken ved jeg at 'uvmXml.xml' har
+mange '<CONTENT>'-tags. Så:
+
+: $ grep -i '<CONTENT>' engeks11cd.iso
+: $ echo $?
+: 1
+
+Indholdet i 'uvmXml.xml' er altså ikke tilgængeligt uden dekryptering.
+
+Og så lige en anden teknisk ting: Jeg vil ikke blande mig så meget i
+jeres måde at lave webinterfacet på, men er JavaScript virkelig
+nødvendigt? Det føles som overkill at bruge jsQuery til at hente data
+fra en XML-fil og så servere det som HTML. I oplægget fra skriftlig
+engelsk 2010 var de forskellige ting pænt delt op i separate HTML-filer
+uden voldsomt brug af scripting. Der er sikkert nogle få elever der har
+slået JavaScript fra i deres browsere, så det er bedst at holde det
+simpelt.
+
+
+
+Nå, bortset fra det var årets stilemne godt.
+
+
+Relevante links:
+
++ [[http://gnu.org/]]
++ [[http://fsf.org/]]
++ [[http://webmproject.org/]]
++ [[http://xiph.org/]]
++ [[http://theora.org/cortado/]]
++ [[http://w3.org/]]
++ [[http://w3.org/TR/html5/video.html]]
+
+
+V.h. Niels Serup 3. E, HTX Hillerød (snart student)[fn:done]
+
+
+[fn:done] Jeg blev student i juni.

site/writings/tfr/index.org

@@ -0,0 +1,12 @@
+#+title: The Trasbexian Flow Regulator
+#&summary
+A story
+#&
+#+license: bysa
+
+* The Trasbexian Flow Regulator
+
+"The Trasbexian Flow Regulator" is a short story by Niels. It is available under CC
+BY-SA 3.0+ as an A5-sized 12-paged pdf.
+
+<@html <a href='tfr.pdf'>Download.<br /><img src='p1.png' alt='Front page' /></a>@>