2.5 KiB
Cremet marinaskål
Ingredienser
- Gammelt pitabrød
- Gamle nudler
- First Price mayonaisse
- Torskelever fra konserves
Inspirationer
- Nyt pitabrød
- Nye nudler
- Rettidig omhu
- Fravær af ringeagt
Opskrift
- Bland sammen i en skål.
Baggrund
Professor emeritus i symbolik Robert Langdon sonderede hektisk terrænet for spiselige genstande. Han skulle til at give op da Sophie pegede på en række håndtag rundt om dem.
"Pas på!" råbte Langdon, idet han forsigtigt trak den sammenfoldede gribetang op ad lommen og gav den til hende. "Brug den her!"
Sophie foldede gribetangen ud og rakte den hen mod det første håndtag. Langdon nikkede overdrevent anerkendende for at skjule sine bange anelser for symbolikken i disse håndtag; men Sophie anede uråd og vendte sig mod ham før hun nåede at trække et håndtag ud.
"Hvad bekymrer dig, min kære Robert?"
"Håndtagene. De er ligesom de håndtag som vi så i Rom."
"Under pavens trone?"
"Ja, prøv at trække i dem med pavens gribetang, men drej den først en halv omgang så spidsen peger mod Rom. Og brug så Fibonaccis talrække til at beslutte de næste håndtag."
Sophie drejede gribetangen præcist en halv omgang og trak så i det første håndtag. Hun skulle til at trække det anden ud, da Langdon afbrød hende.
"Husk, i Fibonaccis talrække gentages tallet 1 en gang. Det var de mønstre som Leonardo Bonacci opdagede da han undersøgte naturen for tusind år siden. Og det er de mønstre som vi skal åbne håndtagene med i dag."
Sophie trak i det første håndtag igen før hun gik videre til det andet håndtag, som hun også trak i. Dernæst det tredje håndtag, så det femte, så det ottende, og til sidst det trettende.
Langdon rejste en hånd. "Perfekt. Nu er der ikke flere håndtag at trække i." Han gik hen til et af dem og kiggede ned i. Kun hans mangeårige ekspertise indenfor det uventede forhindrede ham i at falde bagover i ren forskrækkelse.
"Hvad har du fundet?" spurgte Sophie.
Langdon rystede på hovedet. "Dette er ikke bare et håndtag; det er et håndtag på en skuffe. Da du trak i håndtaget, trak du også skuffen ud, og nu kan vi se hvad der er i skuffen."
"En skuffe..." sagde Sophie eftertænksomt til sig selv.
"Og i disse skuffer," fortsatte Langdon mens han gik rundt blandt de andre, "ligger der mad. Gammel mad."
"Det her mad hører hjemme i Louvre!" insisterede Sophie, og Langdon var enig. Men så hørte de et stort brag, og bag dem trådte en ond præst ind!
Fortsættes i næste kapitel.